Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk Læringcenter

Udsigt fra PLC til kirkegården

 

Pædagogisk læringscenter - skolens "hjerte".

På pædagogisk læringscenter, PLC i daglig tale, finder man biblioteket, gruppearbejde-zoner, IT- og teknologi-ressourcer. Vores lyse lokaler ligger med udsigt gennem store vinduer til skolegården og Holmens Kirkegårde med smukke træer, plæne og kapel.   

Vi tilbyder vejledning og hjælp til elever og ansatte med bøger, computere, smartboards, læremidler og online-ressourcer. Desuden indgår PLCs personale i arbejdet med indkøring og uddannelse ift nye IT-løsninger og -programmer samt redigering af skolens hjemmeside, Facebook-side og infoskærme.

Som skolens hjerte er intentionen at alle elever i løbet af skoledagen kommer forbi PLC for at låne bøger, søge information, arbejde i grupper eller benytte vores teknologi-faciliteter.

Bogudlån/lånerstatus - for elever og personale

Udlånet foregår gennem bibliotekssystemet Cicero.

På bibliotekets udlånscomputere bruges elevens Unilogin-brugernavn som lånernummer. Bøgerne lånes elektronisk, hvilket også gør det muligt at følge med i lånerstatus hjemmefra.

Log ind på Cicero Surf for at se udlån og søge i bibliotekets materialer - tryk på Unilogin-knap og derefter på "login med f.eks. Nem-ID" og vælg Københavns Kommune. Log ind med  [brugernavn]@undervisning.kk.dk (for eleven eller læreren).

Vi opererer ikke med bøder, men har en elev for mange gamle lån, spærrer vi for udlån, indtil det gamle er afleveret. Bortkomne bøger ønsker vi erstattet.

Dette gælder både taskebøger og biblioteksbøger.
 

Digitale ressourcer og læremidler

Pædagogisk læringscenter står for indkøb og formidling af skolens abonnementer på digitale læremidler, undervisningsportaler og andre hjemmesider som anvendes i undervisningen. Vi har lavet en primært intern side, en Padlet, som giver overblik over hvad vi råder over. Se her.

PLC er også central for udlån af fysiske læremidler, computere, Ipads og teknologi i undervisningen. Se her hvad lærerne kan booke til undervisningen fra PLC.

Bibliotekets åbningstider:

Mandag - Fredag 08.00 - 14.00. Der er normalt ikke åbent i frikvartererne.

Kontakt

Rasmus Thaarup – Funktionslærer på PLC/biblioteket.

Kan også kontaktes via AULA eller på telefon 3366 3911 

 

Yderligere information

Vi har desuden beskrevet tilbud og retningslinjer i 'Sådan gør vi på PLC' (primært rettet mod personalet). 

Dokumenter

Sådan gør vi på PLC 2019 2020.pdf

Shape Created with Sketch.