Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for afholdelse af lejrskoler

Mål med afholdelse af lejrskoler 

På Øster Farimagsgades skole er målet med lejrskoler at styrke relationerne mellem eleverne og til deres lærere samt at styrke trivslen i fællesskaberne. Herudover er målet at give rum og mulighed for fælles faglig fordybelse og oplevelser uden for skolen. Lejrskoler på Øster Farimagsgades Skole skal være for alle og bidrage til motivation og inspiration i både faglige og sociale fællesskaber.

Mødepligt 

Da lejrskoler er en integreret del af undervisningen, opfordres alle elever til at deltage. Hvis en elev ikke deltager i en planlagt lejrskole, har eleven mødepligt i skolen, som vil sørge for relevant undervisning i en anden klasse efter aftale.

Lejrskole på 4. årgang 

Jf. Københavns Kommunes beslutning om indførelse af lejrskoler, afholdes der fra skoleåret 26/27 en lejrskole på 4. årgang af to nætters varighed.

Udgifter 

Skolen afholder udgifter til ophold og indhold. Udgifter til forplejning afholdes af hjemmet – det betyder, at forældrene forud for lejrskolen betaler 100 kr. pr dag. Efter lejrskolens afholdelse udarbejder de deltagende lærere et regnskab, som videregives til skolens administration.

Deltagende voksne 

Som udgangspunkt deltager der to lærere pr. klasse i lejrskolen. Lejrskolen kan afvikles klassevis eller for hele overgangen.

Forældrearrangerede hytteture 

Udover lejrskolen på 4. årgang opfordrer skolen til, at forældrene på skolen samarbejder om at give mulighed for fælles, sociale arrangementer som fx hytteture. Det har stor værdi for skolens fællesskaber og er en god mulighed for styrke relationerne mellem eleverne og blandt forældrene. Ved forældrearrangerede hytteture bidrager skolen gerne med et mindre beløb til fx snacks eller en fælles aktivitet. Beløbet ligger typisk på omkring max. 500 kr. Ved forældrearrangerede hytteture opfordrer skolen til, at fokus er på at skabe mulighed for deltagelse og en god oplevelse for alle. 

                                                                                                                                  Vedtaget i skolebestyrelse d. 22. april 2026