Vi vil gerne sikre en god og tryg dialog på Aula, derfor er det nødvendigt at:
• Kontakt til skolen sker som udgangspunkt altid ved henvendelse til klasselærere og pædagoger.
• Alle medarbejdere kan kontaktes via en besked i Aula. Man kan forvente at få svar inden for 3 hverdage. Er der brug for en egentlig samtale, kan man bede om et møde, så der er tid og ro til samtalen.
• Al kommunikation foregår i et ordentligt sprog og med respekt for modtageren. Alle parter har en positiv og konstruktiv indfaldsvinkel til dialogen. Beskeder skrives i en åben, anerkendende og respektfuld tone – undgå at bruge ironi og skriv ikke i vrede. Det gælder både elever, skolens personale og forældre.
• Beskeder og henvendelser målrettes og sendes kun til relevante modtagere. Fællestråde med mange deltagere undgås så vidt muligt – og anvendes kun til praktiske koordinerende formål
• Håndtering af komplekse problemstillinger sker bedst ved direkte dialog i en samtale eller ved et møde. Forældre er altid velkomne til at henvende sig til klasselærere og -pædagoger med ønske om en samtale eller et møde.
• Personsager drøftes kun mellem de involverede parter – vi kan kun tale om enkelte børn med deres egne forældre • Vi anvender ikke Aula til at løse konflikter eller til personlig kritik af medarbejdere, andre forældre eller elever.
• Hvis forældre kontakter hinanden i forbindelse med uenigheder eller konflikter mellem deres børn, sker det fra et åbent og nysgerrigt udgangspunkt. Som oftest er det bedst at kontakte hinanden telefonisk eller ved et fysisk møde fremfor på skrift.
Kort og godt om brug af Aula på Øster Farimagsgades Skole
1. Skriv kun beskeder, som du vil kunne læse højt for den, du skriver til
2. Skriv ikke på tidspunkter, hvor du er presset, vred eller følelsesmæssigt påvirket. Så er det bedre at “sove på det”
3. Gør det tydeligt, hvad formålet med din besked er. Hvad forventer du af den person, du skriver til? Er det til information eller skal personen handle på noget?
4. Overvej om din besked er vigtig for dig eller den/de personer, du skriver til, så du ikke spilder andres tid. Brug fx kun “svar alle”, hvis det er vigtigt, at alle i tråden ser dit svar
5. Skriv også gerne positive beskeder om ting, der virker eller går godt
Hvad bruger vi Aula til?
Praktiske og konkrete informationer
Respektfuld, venlig, enkel og fremadrettet kommunikation
Hvad bruger vi ikke Aula til?
Dialog og samtaler, hvor man skal forstå og tolke hinanden perspektiver
Give kritik eller afklare misforståelser
Uenigheder eller diskussioner
Til at skrive om større udfordringer, følsomme emner og lign.
Hvordan er tonen på Aula?
Skriv med tydelighed, respekt og venlighed
Undgå bebrejdelser, irettesættelser eller udskamning (Skole og Forældre, 2025)
Vedtaget i Skolebestyrelsen d. 10. juni 2026