Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnemiljøvurdering 2022

Børnemiljøvurdering for fritidsinstitutionen ved

Øster Farimagsgades Skole

april 2022

Børnemiljøvurderingen skal i videst muligt omfang skabes ud fra et børneperspektiv, og vurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde handlingsplaner herfor.

Børne Miljø Vurderingen indeholder en beskrivelse at det fysiske –, det psykiske – og det

æstetiske miljø.

Derudover indeholder den en analyse og konklusion på interviews med børnene.

Slutteligt en vurdering og handleplan for fremtiden.

 

Det fysiske børnemiljø

Institutionen er på 2 matrikler, vi er placeret i 4 afdelinger. 2 afdelinger på Upsalagade 19, hvor vi har 1. – 2. klasse.  2 afdelinger på skolen (indskolingshuset) hvor vi har 0. og 3. klassebørn.

Vi arbejder ud fra at forsøge at skabe funktionsrum i alle afdelinger, dog med enkelte udfordringer, grundet meget forskellig rumopdeling samt akustik.

Upsalagade 19 2. sal

Her er der 3 rum der kvadratmæssigt er lige store på ca. 30 kvadratmeter, en lang smal gang med garderobe, toiletter, puderum, køkken, byggerum på ca. 15 kvadratmeter og et lille værksted på samme størrelse.

De fysiske rammer udendørs er for alle vores skolegård, tilgangen til denne har de i denne afdeling direkte via trappeopgang.

Skolegården har 2 boldbure, det ene boldbur har vi fra 13-15 (fritidsklubben har det fra kl. 15). En trappesats op til et større klatrestativ

Ud fra interviews har børnene bl.a. givet udtryk for følgende:

Gode lokaler, godt med boldspil i blå sal, mere Lego i rummet, dejligt når vi er ude.

 

Handleplan:

Der skal følges op på de fysiske rum og se nærmere på hvilke funktioner rummene har, der er usikkerhed omkring puderum/stillerum. Børnene skal have mulighed for at finde ro og fordybelse og det er et opmærksomhedspunkt. Vi ønsker at få udbedret støjgener og gerne tavler som er effektive til støjdæmpning.

 

 

Upsalagade 19 3. sal

Indgangen starter med en lille boldsal, gangareal med garderobe, små rum på begge sider, toiletter en lang smal gang, lille byggerum, lille teatersal, puderum. For enden ad gangen starter et større fælles rum, efterfulgt af køkken og endnu et større fælles rum, bagerst i afdelingen er der etableret et lille værksted.

Ud fra interviews har børnene bl.a. givet udtryk for følgende:

Flere puder til puderummet. Ellers en generel tilfredshed med rummene. Skolegården ligger lidt langt fra afdelingen så opmærksomhed på muligheder for udeaktiviteter.

Handleplan:

En tydelig udsmykning hvor børnenes kreativitet gør sig gældende. Refleksioner over den gode overgang så skolegården kommer tidligt i spil.

 

Øster Farimagsgade 40 (indskolingshuset)

Stueetagen

Huset er færdig etableret februar 2014, fritidsinstitutionen har deres egne lokaler i stueetagen. Man går direkte ind i gangarealet, hvor der er garderober. Der er 3 identiske rum med indgang fra gangarealet, store karnapvinduer og lyse rum. Gangarealet fører til stort køkken område samt til en kvadratisk ”gul sal”, bagerst i afdelingen er der et mindre rum.

Gode muligheder for bevægelse, da både halfaciliteter og skolegård ligger meget tæt på og der er en bevægelses sal kaldet den gule sal som også ligger på samme etage. Gode pladsforhold da der pt. er ca. 75 børn og normering til 100, gode lysforhold.

Ud fra interviews har børnene bl.a. givet udtryk for følgende:

Det er dejligt når de voksne er med i hallen eller i den gule sal. Vi vil gerne have krea åben. Nyt legetøj til dukkehusene og madboden.

Handleplan:

Finde alternative lege i den gule sal, nu hvor der ikke er tilladt med boldspil. God koordinering med de andre afdelinger, så afdelingen i et større omfang kan gøre brug af hal og sal.

 

 

Øster Farimagsgade 40 (indskolingshuset)

2. sal

Lokalefællesskab med skolen. Børnene har garderobe på 2. sal og fritten anvender de tre 3. klasserum samt balkonen som rum til deres base.

Ud fra interviews har børnene bl.a. givet udtryk for følgende:

Flere aktiviteter med computer. At vi kan lave mad i Eatboden lidt oftere. Flere spil til PlayStation.

Handleplan:

Indkøb af ovenstående. Nytænke omkring aktivitetstilbud, hvad skal der til for at fange deres interesse og engagement. Fleksibilitet i rummene – fra skole til fritidstilbud.

 

 

Det æstetiske børnemiljø

 

Upsalagade 19 2. sal

Børnene oplever fritidstilbuddet som et rart sted at være, der skal dog tænkes ind i bedre udsmykning og bedre lys, indkøb af nye kreative legeredskaber. Afdelingen er i flere områder nedslidt.

Handleplan:

Lyddæmpende vægge og få børnene inddraget i udsmykning af institutionen og igen se på muligheder i et stillerum frem for et puderum.

 

 

Upsalagade 19 3. sal

Børnene oplever fritidstilbuddet som et rart sted at være, mulighed for bevægelse da sal er tilknyttet, mange små rum, hvor der er gode muligheder for forskellige funktioner.

Handleplan:

Opmærksomhed på gangarealet, hvordan der undgås at blive et område med mange konflikter da det ofte indbyder til løb og konfrontationer, legegrupper imellem. At børnene fortsætter med udsmykning af rummene, så de tager ejerskab og genkendelse.

 

Øster Farimagsgade 40 (indskolingshuset)

Stueetagen

Børnene oplever fritidstilbuddet som et rart sted at være, god tilgang til bevægelsesområder, hal, sal og skolegård. Større kreativt værksted. Opmærksomhedspunkt på at der mangler muligheder for ”alenetid” og skabe rum i rummene grundet det er forholdsvis store kvadratiske rum.

Handleplan:

Udskiftning af børnegruppe hvert år så vigtigt at skabe en ekstra stabilitet i orden og struktur i rummene. Se alternativer i brugen af den gule sal, da det er tvivlsomt at vi må bruge salen til boldspil.

 

Øster Farimagsgade 40 (indskolingshuset)

2. sal

Der er for varmt og svært at lufte ud i sommerperioden. Børnene er glade for, at opholde sig i deres klasselokaler, som de tager stort ejerskab af, balkonen/loungen god indretning, der er dog store støjgener fra gangarealet fra 2. sal. Svært at indrette klasselokalerne ud fra et fritidstilbudsperspektiv.

 

 

Handleplan

Tydelige regler i gangarealet så de små ”rum” omkring trapperne og ved loungen kan udnyttes bedre.

Få udnyttet aktivitetstavlen så det er tydeligt hvilke aktiviteter der er på selve dagen. Forsøge med gennemtræk i korte perioder så der sker en bedre udluftning ved gangarealet.

 

 

Psykisk børnemiljø

Overordnet for hele institutionen.

Børnene giver udtryk for en generel god trivsel blandt børn og personale. Opmærksomhedspunkter er klart flere individuelle interviews og samtaler med børnene så deres stemme kommer mere til udtryk.

Handleplan:

Vi vil igangsætte et minimums 20 min. Interview med hvert enkelt barn som skal tage afsæt i barnets trivsel på fritten. Dette kan bruges så vi får et større kendskab til barnets trivsel, samt et arbejdsredskab som kan bruges i dialogen skole/hjem/fritid.

Dokumenter

børnemiljøvurdering 2022.pdf

Shape Created with Sketch.