Pædagogisk tilsyn 2022

Fritidsinstitutionen Ved Øster Farimagsgades skole 25-08-2022

Sociale relationer – barn/voksen kontakt

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats

Fritidsinstitutionens fokus er at videreudvikle en praksisforståelse, hvor de fx tager udgangspunkt i trivselsskemaer, der har fokus på barnets venskaber, hvilket fritidsinstitutionen vægter som betydningsfuldt i processen med at tilrettelægge nye faglige indsatser omhandlende barnets / børnenes udvikling af sociale relationer i fx fritidsinstitutionens mange børnemiljøer. Denne proces drøftes på en systematisk måde på afdelings-/personalemøder med et fagligt fokus på, hvordan ændringer i den pædagogiske kontekst og fornyede indsatser kan udvikle og ændre fokus i forhold til inddragelse og at opdage nye positive sider af barnet, og udvikle barnets positive kontakter til voksne og børnefællesskaber.
Der planlægges særlige indsatser for børn med få relationer til voksne og børnefællesskaber med opmærksomhed på hvordan og hvilken aktivitet, der kan skabe udvikling i den pædagogisk kontekst barnet indgår i. Den faglige indsats er organiseret i teams, der er ansvarlig for gennemførelse og opfølgning med særligt fokus på den pædagogiske kontekst i forhold til at aktiviteten/midlet opfylder det ønskede mål. For at udvikle og understøtte det praksisnære arbejdet med opfølgning i forhold til børn, der er i en udsat position, er der afsat tid på teammøderne til at planlægge konkrete tiltag, som beskrives i en handleplan.
Det praksisnære arbejde er organiseret med udgangspunkt i, at børnene er tilknyttet en børnegruppe med primære voksne, der er organiserede i teams, hvortil barnet har et særligt tilhørsforhold, hvor de samles i børnegruppen for at tjekke ind med det formål at alle børn mødes og bliver set, og de voksne er tilgængelige for børnenes ønske om at blive vejledt. Børnene møder et praksisnært arbejde, der tilbyder funktioner og aktiviteter, der har fokus på at udvikle og understøtte et børnemiljø, hvor børn og voksne er aktive deltagere i deres måder og former for tilegnelse og udvikling af sociale kompetencer.

Inklusion og fællesskab

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsat
Fritidsinstitutionen arbejder fagligt strategisk med inklusion og fællesskaber i det praksisnære arbejde med et fokus på barnets og børnegruppes resurser, gennem aktiviteter og sociale lege, der har tydelige rammer i en voksenstyret proces, som understøtter det enkelte barn og børnegruppes udvikling af fx, hvordan regler og mål har betydning for indhold i den indbyrdes forventning til ansvar for udvikling af relationerne mellem barn-barn og mellem barn og gruppen. Målet med den faglige indsats er at udvikle den kontekst barnet ønsker at være inkluderet i og at definere normer og regler for et fællesskab, hvor alle bidrager og tager ansvar.
For at udvikle inklusionsarbejdet i det praksisnære arbejde anvender medarbejderne observationer fra det praksisnære arbejde, som danner baggrund for refleksion og evaluering og efterfølgende drøftelser og planlægning af nye faglige tiltag, der kan understøtte udvikling af inkluderende fællesskaber med fokus på barnets interaktion i børnegruppen og fritidsinstitutionens børnefællesskaber. For de børn, der er særligt udfordret, udarbejdes der handleplaner, der beskriver mål for, hvordan det praksisnære arbejde kan ændre
og udvikle den kontekst barnet tilegner sine kompetencer i. Den faglige indsats har en struktur, hvor aktiviteten ikke i sig selv er målet, men det er interaktionen mellem barnet og de andre aktører, og barnets udvikling af handlingsmønstre, der har fokus. Det er, hvad barnet kan, og hvad som fungerer, der er det faglige udgangspunkt, og i dialog med forældrene drøftes, hvordan de kan indgå som en ressource i forhold den ønskede indsats. Fritidsinstitutionens opfølgning i forhold til børn, der er i en udsat position, er organiseret i en form, der giver mulighed for refleksion af praksisnære arbejde, og der er afsat tid på team møder til at planlægge konkrete tiltag og udarbejde individuelle handleplaner for børn, der er udfordrede, således at der også arbejdes med udvikling af den pædagogiske kontekst.

Sprogindsat

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats
Som storbørnsinstitution er sproget et vigtigt opmærksomhedspunkt i arbejdet med at udvikle børnemiljøet. Fritidsinstitutionen er opmærksomhed på, hvordan sproget har indflydelse på udvikling af eksklusion og dannelse af grupperinger, der udfordrer børnefællesskabet.
Når fritidsinstitutionen identificerer problemstillinger, hvor det er sproget, der udfordrer det gode børnemiljø, tilrettelægges handlingsforløb med fokus på kommunikation, hvor børnene er involveret, bl.a. aktiviteter med det formål at skabe en faglig indsat, hvis ramme giver mulighed for oplevelse af sprogets betydning for, hvordan vi modtager og reagerer, når vi ønsker at være en aktiv del af et venskab og fællesskaber. Fritidsinstitutionen har fokus på en udviklingsproces, der kan videreudvikle deres faglige indsats med sprogarbejdet i samarbejde med skolen, med det formål at skabe sammenhæng mellem indsatserne i skolen og fritidsdelen, om at udvikle de forskellige børnemiljøer børnene indtræder i, fx hvordan det kan have en positiv udvikling for, hvordan sociale regler bruges positivt af børnene i ønsket om at indgå som aktiv deltager med konkret handling i forhold konsekvens af sprogets indflydelse på samarbejde, hvor børnene leger og eksperimenterer med definitioner og begreber i forhold til opnåelse af mål for ønsker og hensigter.
Fritidsinstitutionen har udviklet gode forudsætninger for deres praksisnære arbejde med sproget. De har et særligt fokus på, hvordan sproget har betydning for samspillet i børnemiljøet og er opmærksomme på, hvordan vi taler med og til hinanden, den gode tone og det gode eksempels betydning for relationer mellem børnene og mellem barn og voksen.

Forældresamarbejdet

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats
Fritidsinstitutionen arbejder systematisk med kommunikation i deres forældresamarbejde, og har fokus på at invitere til samarbejde om fritidsinstitutionens kultur- og børnefællesskab fx fælles forældremøder og møder for den enkelte familie med pædagogisk indhold, der inviterer til dialog om fritidsinstitutionens mål og, traditioner og børnefællesskab. Forældresamarbejdet er defineret i ønsket om at mødes ligeværdigt og anerkendende, med fokus på udvikling af en kommunikationsmåde i en form, hvor forældrene er vigtige
aktører, når der skal samarbejdes om udvikling af en positiv sammenhæng for barnet i forhold til forældreansvaret og fritidsdelens faglige ansvar.
Fritidsinstitutionen arbejder systematisk med kommunikation i deres forældresamarbejde. Med et fokus på familien er der tilrettelagt et handlingsforløb, der byder velkommen på en ligeværdig måde, med det formål at skabe en god overgang til fritidsinstitutionen for barnet og familien, og at udvikle forudsætningen for et ligeværdigt samarbejde om barnets udvikling og trivsel. Familiens opstart er planlagt med udgangspunkt i en organisering, hvor den teamansvarlige medarbejder møder familien og er ansvarlig for en proces med fokus på den gode overgang til fritidsdelen, hvor barnet selv tager mere og mere ansvar for egne handlinger, i et handlingsforløb, der over tid, åbner op for indtrædelse i nye miljøer, der giver frihed og ansvar. Samarbejdet med forældrene er udmærket ved, at forældrene er medskabende og inddrages i udvikling af det enkelte barns tilknytning og forudsætning for deltagelse i udvikling af børnemiljøet. Forældrene inviteres til at sætte spor i samarbejde med børn og pædagoger.

Sammenhæng og overgange

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats
Fritidsinstitutionens arbejde med sammenhæng og overgange tilrettelægges systematisk gennem deres samarbejde med skolen i stærkt samarbejde, hvilket har været positivt for at udvikle og tilrettelægge en inkluderende praksis, hvor børn, der er særligt udfordret, møder et børnemiljø med en positiv kontekst og aktiv deltagelse. Fritidsinstitutionen har tilrettelagt en faglig proces, der skal videreudvikle deres arbejde med at sikre en systematik, der har fokus på sammenhænge og overgang mellem børnehave, fritidsdelen og skolen.
Fritidsinstitutionens praksisnære arbejde er bevidst tilrettelagt i forhold til aldersgruppernes behov for sammenhænge og overgange, fx for de nye børn (1. maj) er mødet med fritidsinstitutionen organiseret i ”mini frit”, som er planlagt i en ramme, hvor de oplever funktioner og aktiviteter, der har det formål, at barnet/børnene møder en pædagogisk praksis med aktivt deltagende voksne og en ramme for det praksisnære arbejde, der er genkendelig. Med vægt på planlagte aktiviteter skabes den pædagogiske ramme, hvor de kan tilegne sig fritidsinstitutionens kultur, og har mulighed for oplevelser og forpligtelser i nye børnefællesskaber. Fritidsinstitutionens arbejde med sammenhæng ved overgang, har fokus på de forventninger og krav børnene møder ved overgang, der i sin forudsætning tager udgangspunkt i forventning og samspil mellem barnet og fællesskabet.

Krav om refleksion og metodisk systematik

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats
Fritidsinstitutionens arbejde med udvikling af det praksisnære arbejde har fokus på flere metoder, dette har givet gode erfaringer med at udvikle måder til faglig inspiration, der understøtter det enkelte barn og børnegruppernes udvikling. Arbejdet med forskellige refleksionsværktøjer har udviklet faglige redskaber til at vælge og anvende konkrete metoder til at arbejde fagligt systematisk med refleksion og evaluering i forhold til at beskrive fritidsinstitutionens værdier og mål for det praksisnære arbejde.
Fritidsinstitutionens arbejdet med refleksion skal i den videre proces have særlig indflydelse på praksisnære processer, der fastholder en faglig opmærksomhed på et fælles fagligt praksisnært arbejde med refleksion og systematik som en væsentlig faglig metodisk tilgang på team- og personalemøderne i forhold til at udvikle fritidscenterets fælles praksis forståelse.
Arbejdet har udviklet faglige redskaber til at vælge og anvende konkrete pædagogiske værktøjer til at arbejde systematisk i forhold til at beskrive fritidsinstitutionens pædagogik og værdier, har særligt haft indflydelse på faglige processer, der har kunnet understøtte deres ønske om fastholdelse af en faglig opmærksomhed på at udvikle det praksisnære arbejde. Arbejdet med refleksion og systematik er en væsentlig faglig metodisk tilgang på team- og personalemøder, med det mål at beskrive faglige handlingsforløb, der sætter sig spor i det praksisnære arbejde for det enkelte barns lærings- og udviklingsrum.
Arbejdet er organiseret gennem team, personale- og temamøder, der er udviklingsrum, der indeholder faglig refleksion i en måde og form, der understøtter hinanden i en systematik - fra fortællinger om praksis til refleksion og evaluering. Dette danner grundlag for udvikling af nye pædagogiske initiativer. De faglige indsatser, der omhandler det praksisnære arbejde, beskrives i planer, der har det formål, at alle aktører har mulighed for indsigt og være udøvende i deres position og tilknytning til den faglige indsat og understøtte fritidsinstitutionens ønske om at videreudvikle fælles mål i forhold til det enkelte barn og fællesskabet.

Læs hele rapporten se vedlagt PDF.